En hjælpende hånd
Hej, du ställer ut på Grafik i väst nu, berätta lite om din utställning.
Min udstilling er lavet på baggrund af video. Jeg arbejder med narrative forløb, karakterer og scener, som jeg optager på video, omsætter til stilbilleder og bearbejder i grafiske tryk. Med filmmediet som skitse modellerer jeg motiverne frem ved at koreografere kroppe i anspændte positurer, kejtede møder og omklamrende bevægelser. Jeg leder efter de momenter, som eksponerer det sociale samværs ambivalens. Udgangspunktet i filmmediet giver trykkene en cinematisk effekt og et narrativt forløb. Samtidig skaber overførslen til trykkemediet sin egen tidslighed. Karaternes handlinger størkner, og de ubehagelige, akavede eller uforståelige situationer bliver strakt ud i en permanent fastholdelse af et levet øjeblik.
Vad ser man?
I udstillingen ledsages betragteren på en vandring gennem offentlige (og private) rum og landskaber, hvor ingen rigtig hører hjemme. Karaktererne i billederne er turister i alle- og ingenmandsland, hvor de genopfører kunstnerens egne oplevelser og erindringer i en vekslen mellem nysgerrighed og opgivenhed i hjemløse omgivelser. Der er en omsorg imellem karakterne, som balancerer på grænsen til omklamring. Et kram for den ene opleves som et kvælertag for den anden. En kærlig gestus bliver anmassende og en byrde.
Motiverne er aktive rekonstruktioner af perceptioner og minder, knyttet til tidligere påvirkninger og oplevelser. Disse mentale aftryk manifesterer sig i værkerne fra en blanding af faktiske begivenheder, subjektive følelser og indre billeder – Minder der er flydende, i bevægelse og konstant forandring mellem klarhed og usikkerhed, hvor forståelsen holdes lige uden for rækkevide.
Har du någon titel, berätta om den.
Titlen på udstillingen er ”Manifestationer”. Alle billederne er manifestationer af mine minder. Samtidig manifester karakterne sig også i deres handlinger som er overdrevene eller kejtede.
Vad för teknik, material och verktyg använder du?
Til den her udstilling har jeg brugt en blanding af mezzotinte og koldnål. Alle billederne er lavet på kobberplade, med vuggestål, skrabe-stål og koldnål. Det er meget fysisk og kropsligt arbejde, men det er noget af det jeg godt kan lide ved at lave grafik.
Vad har du tänkt på under arbetsprocessen, och hur ser processen ut?
Under selve arbejdsprocessen med at lave pladerne, som er den proces jeg bruger mest tid på, tænker jeg ikke, der arbejder jeg bare. Inden jeg går i gang med pladerne, planlægger jeg alt det jeg kan. Jeg finder locations, skuespillere/karaktere, finder tøj til dem, og udarbejder scener. Jeg filmer, hvilket er det mest besværlige, men nok også det sjoveste. Der skal alt falde i hak, fordi jeg bruger andre menneskers tid, og jeg vil nødig spilde den. Jeg har haft en rigtig dejlig gruppe mennesker at arbejde med til de her billeder. Det var nogle rigtig gode optage dage. Dernæst udvælger jeg de billeder, som bedst fortæller det jeg leder efter – det ved jeg oftest først hvad er når jeg ser dem. Så printer jeg dem ud i faktisk størrelse, præparer min plader, overfører motivet og går i gang. Det mest nervepirrende er når jeg skal lave de første prøvetryk – det er lidt som at gå til eksamen.
Vilka är dina inspirationskällor? (i stort och smått)
Jeg tror min primære inspiration er den danske grafikere Palle Nielsen, men også filminstruktøren Roy Andersson præger mit billedunivers.
Jeg bliver inspireret af den klaustrofobiske følelse det er at bo i en by og de akavede og komiske scener der udspiller sig mellem mennesker på sparsom plads. Vi manøvrerer, undviger eller antaster, når vi deler hinandens nærhed ved busholdepladser, i supermarkedskøen, på offentlige toiletter, i venteværelset. Og vi prøver at aflæse, vi overser, trækker os væk eller rækker alt for langt ud, når vi skal møde hinanden i det private og intime fællesskab. Grænser overskrides med venlighed og misforstået entusiasme. Generelt kan man vel sige at jeg bliver inspireret af det tragikomiske, både i min virkelighed og i fiktionen.
Säg något som var svårt eller tog mycket tid att göra eller lösa.
Det sværeste er at samle de folk jeg skal bruge til mine film optagelser, fordi de gør det gratis, så det skal passe ind i deres liv. Der er meget logistik som skal gå op. Det meste af det jeg laver tager meget tid fordi der er meget fysisk arbejde involveret.
Säg något som var lätt och lustfyllt att göra.
Det er helt klart at se det færdige resultat, hvor jeg selv er tilfreds.
På vej ned
Blind_vej